Google App Engine med Python

Posted by Anders Carlsen Fri, 29 Jan 2010 12:42:00 GMT

Forleden lavede jeg min første Google AppEngine hello world webapplikations test med Ruby On Rails . Så har jeg gået og tænkt over det lidt. Og havde egentligt tænkt mig at kigge lidt på Googles programmeringssprog Go, men kom i min søgning ind på Google Apps , som førte mig videre til Google App Engine , hvor jeg så gik igang med at prøve at lave en App Engine webapplikation som kan ses her:

http://superkroko.appspot.com/

Webapplikationen er lavet efter en tutorial i hvordan man bruger App Engine med Python.

Python

Min første erfaring med Rail på App Engine via JRuby var at det pt. nok ikke er vejen frem. Måske vil App Engine i fremtiden komme til at understøtte Ruby. Indtil da har jeg som mange andre Ruby-elskere måttet konstatere at det gør App Engine ikke, måske skulle jeg alligevel kigge lidt på Python. For når det kommer til stykket så er Python ikke det værste sprog. Det har mange af de samme fordele som Ruby. Det er et dynamisk script-baseret sprog, og det har et modent og åbent community, og så er det Googles foretrukne sprog. Jeg har iøvrigt brugt det for en del år siden, lang tid før at jeg opdagede Ruby. Python er også mere poplært som programmeringssprog end Ruby. (Google Insight )

App Engine

Efter nu igen at have kigget på App Engine må jeg sige at det virker temmeligt lækkert. Man installere SDK’en og er kørende med det samme. Her har Ruby On Rails noget at lære. Ikke noget bøvl med deployment. Hvis det kører lokalt kører det også på App Engine. Og så er det indbygget versions styring. Tilgengæld savner jeg ActiveRecord som er et af de væsentligste argumenter for Rails. En af grundene til at jeg i første omgang ikke kunne se ideen i Rails på App Engine er at der ikke er understøttelse for Rmagich. Men App Engine med Python bruger Pythons eget image-tool. App Engine er hurtigt og skalerbar. Og tiden er en vigtig faktor. Der er ikke noget der er mere iriterende en at have sit websted på en langsom webserver.

Google og udvikler jobs

Google er et næsten magisk brand og et bussword. Jeg tror ikke at Ruby On Rails har været nogen success hvis det handler om at sælge, ialtfald ikke her i Microsoft Land, Danmark. Tilgengæld tror jeg at Google sælger endnu bedre en Microsoft.

Community

Google har fra starten af været og er stadigt knyttet tæt til Open Source bevægelsen. En af de ting jeg har været glad for ved Ruby On Rails har været kvaliteten af det community som har knyttet sig til Rails. Jeg ved ikke om det er mig der har ændret mig eller om jeg har mistet overblikket. Men det virker som om at der er lidt for meget støj omkring Rails, som om at kvaliteten ikke er vokset i takt med væksten i udbredelse og popularitet, men at det er gået den modsatte vej.

Posted in ,  | Tags , , ,  | no comments

Comments

Comments are disabled